Hvordan kan organisationer, kulturprojekter eller kreative virksomheder med fordel have en freelancer tilknyttet?
Når du er en NGO, forening eller en kulturinstitution er det sjældent der er ressourcer til at have en webmaster, grafiker eller digital designer fastansat. Måske er alle projekter drevet af øremærket fondsmidler, frivillige hænder eller der er måske kun én eller få ansat til at drive organisationen.
Derfor er der ikke råd til at have en grafiker ansat i sekretariatet, og der er slet ikke råd til at have et bureau tilknyttet. Men det betyder ikke behovet ikke er der – tværtimod. Hvis du er en organisation, forening eller et kultursted har du ofte en vigtig mission og et stærkt budskab der skal komme en udsat målgruppe tilgode.
Derfor kan det gøre en kæmpe forskel for det enkelte projekt eller kampagne, og dermed styrke organisationens arbejde og den gode sag, hvis kommunikationen styrkes visuelt.
Nogle gange har man bare brug for en håndværker
Ronald McDonald BørneFond, er ved at opføre et nyt Ronald McDonald Hus ved OUH i Odense. Det er et stort projekt der kræver arkitekter, investorer og ikke mindst en ordentlig håndfuld håndværkere. Ronald McDonald BørneFond kan ikke undvære en murer eller arkitekt på projektet, men de har ikke en ansat i organisationen i forvejen. Fonden kan ikke bare opføre huset selv, for det har de ikke ressourcer eller erfaring til at kunne gøre. Huset ville i hvert fald ikke holde i så lang tid eller pladsen ville ikke blive udnyttet på bedst muligt måde, hvis fonden gjorde det hele selv – plus det vil tage MEGET længere tid. Det samme gælder udvikling af grafik og kommunikation til at formidle det vigtige projekt, der skal gøre en forskel for børn og familier med alvorlig sygdom.
“Tusind tak for jeres indsats – I gør en kæmpe forskel for lille os”
Ronald McDonald BørneFond
Vi ser os selv som en håndværker I kan hyre ind til et bestemt projekt. Vi knokler for sagen når vi er tilknyttet projektet, kender teamet i jeres organisation og er onboardet om jeres visioner, mål og KPI’er – vi er jeres intern ekstern. Vi kan med andre ord hoppe ombord på et projekt med det samme, uden vi først skal teste samarbejde eller kommunikation – og vores samarbejde styrkes kun hver gang vi laver nye projekter sammen.
Det gør en forskel at hyre den rigtige håndværker til jeres projekt
Men man har heller ikke en murer ansat på fuld tid når huset først er opført, det samme gælder for os. I skal ikke binde jer til et vist antal timer, vi hjælper jer alt efter behov og ønsker – og I betaler kun for udført arbejde!
Vi forstår organisationer har skiftende kampagner og forskellige faktorer kan påvirke et kampagne-årshjulet. Corona og krig kan sætte arbejdet på pause, og i sådanne situationer er det vigtigt I ikke hænger på os.
Vi hjælper blandt andet:
- Børnecancerfonden
- Museum Give
- Ronald McDonald BørneFond
- Børneliv
- Hjertetouren
- Center for Frilandsdyr
- KLF Kirke & Medier
- Make Them Smile Kenya
“Ord kan næsten ikke beskrive, hvor heldige vi er for at have fået jer ombord”
Børneliv
Inden vi blev freelancer har vi gennem tidligere ansættelser hos blandt andet Forbrugerrådet TÆNK, Wonderful Copenhagen, COFOCO, Arbejdermuseet, Den Frie Udstillingsbygning og Rådet for Sikker Trafik fået indsigt i organisationsarbejde, projektledelse og afvikling af kulturprojekter. Projektledelse er en af vores kerneydelser, så du er altid sikker på, at der er styr på proces, deadlines og kommunikation – hvilket gør vores samarbejde mere driftsikkert.
Et godt samarbejde er centralt
Måden vi samarbejder på, er lige så vigtig som slutresultatet. Men hvad er et godt samarbejde? Først og fremmest handler et godt samarbejde om gensidig respekt. Respekt for hinandens kompetencer, ressourcer, tid og ikke mindst den sag vi alle arbejder for.
Men et godt samarbejde er også et forpligtende samarbejde. Når I vælger at tilknytte os som freelancer til jeres organisation, kultursted eller virksomhed, så skal I også kunne regne med vi leverer – og det gør vi, altid! Vi forpligter os til jeres organisation og sag, og på den måde er vi et hold på en fælles mission. Det vil sige, at vi alle bidrager til projektet, for jo mere vi samarbejder jo stærkere bliver slutresultatet.
Vi har altid enorm respekt for det I som organisation kan og de indsigter både I og jeres frivillige har. Vi arbejder gerne på tværs af fagområder og bidrager til projektet med vores erfaringer. I kan altid bruge os som en sparringspartner i processen eller i den daglige drift.
“Noget af det, som jeg glæder mig særligt over er det samarbejde, som vi har med jer”
KLF Kirke & Medier
Hvem kan med fordel have tilknyttet en freelancer?
Alle virksomheder kan med fordel have en freelance grafiker, digital designer, webmaster eller projektleder tilknyttet. Men er du en organisation, et kulturprojekt eller en kreativ virksomhed giver det måske ekstra mening, at have en freelancer I kan hive ind på projekter, kampagner eller udstillinger, når der er behov for det. En freelancer, hvor jeres medarbejdere ikke først skal række ud i deres netværk, afholde samtaler og derefter afprøve om samarbejdet overhovedet fungerer.
Kontakt og gerne hvis du er:
- Organisation
- Projekthus
- Forening
- Festival
- NGO
- Oplysningskampagne
- Kulturprojekt
- Kulturinstitution
- Museum
- Kreativ virksomhed
- Opstartsvirksomhed
- Bæredygtig virksomhed
- Spillested
- Hjælpeorganisation
No Comments
Comments are closed.